Filosofien bag akupunktur

Hvis du ser på den filosofiske del af akupunkturen, så hænger det sammen med den balance, som der skal være i alt for at være rask. Balancen som er forbundet til yin og yang, de to faktorer som styrer mennesket og universet, og så længe de to er i balance, så vil mennekset være rask og helt.

Ordet akupunktur betyder på kinesisk nåleindstik, men der er meget mere i det. I dag er akupunktur anerkendt som et godt supplement til den traditionelle vestlige medicin, og der er videnskabelige bevis for, at akupunktur har en gavnlig effekt.

Akupunktur tager udgangspunkt i at behandle sygdommen og ikke kun de symptomer, som sygdommen giver, og i at behandle dem gennem de 14 meridianer, som i kinesisk medicin gennemstrømmer kroppen med livsenergi, og som skal være i balance, for at kroppen kan fungere ordentligt. Der er mange punkter, hvor nålene kan sættes, som vil korrespondere med det, som skal rettes ind.

Traditionelt bliver akupunktur kombineret med forskellige andre former for kinesisk medicin som urter, planter og rødder, men i dag er der flere og flere vestlige sygehuse, som har arbejdet akupunktur ind som en del af deres tilbud til patienterne, og som en kombination med den medicin, som traditionelt praktiseres i vesten.